Henriette Zobel og Henning Daverne inviterede Liv & Sjæls læsere indenfor i Henriettes
hjem i Nordsjælland til en beretning om deres syn på spiritualitet og materialisme.

Af Otto Krog
I huset på Skodsborgsvej dufter der af indisk røgelse og
en stille musik flyder ud af højttalerne. Mens vi drikker
en kop indisk chai, forklarer Henriette Zobel hvorfor
hun mener, at materialisme og spiritualitet sagtens kan
forenes.
Det ene behøver absolut ikke at udelukke det andet.
Men det er da en balance, som jeg øver mig på dagligt,
smiler hun. Ordet penge er tit negativt ladet, hvilket
egentlig er synd. Penge er jo en nødvendighed for os
som individuelle mennesker og ikke mindst for hele
samfundet. Hvordan ville samfundet klare sig uden
penge? Penge er for mig positiv energi, og energi skal
helst kunne flyde frit. Hvis man ser på penge på en
positiv måde, ser det som en energi og forstår hvad
det er, så er man kommet godt på vej. Derfor er det
også et meget stort ansvar at administrere samfundets
penge. Det er vigtigt, at penge ikke ødsles væk og misbruges.

Personligt elsker jeg at arbejde, tjene penge
og bruge dem - for den sags skyld. Men hvis ikke jeg
havde min spiritualitet med i min dagligdag, ville det
være tomt og intetsigende. Det er jo lige præcis derfor,
at mit firma hedder Pureheart. Jeg vil så gerne gøre
en forskel, bidrage med noget smukt og æstetisk. Jeg
synes den ydre verden på mange planer er så brutal og
skånselsløs. Jeg ville være konstant deprimeret, hvis
jeg kun så den del af verden.
Henriette er uddannet designer fra Margretheskolen og
åbnede i 2002 sin butik Pureheart med tasker og smykker,
inspireret af indisk religion og kultur. Netop Indien
står hendes hjerte nær og har gjort det siden hun i 1988
første gang besøgte landet sammen med den franske designer
Pierre Cardin, som hun arbejdede for dengang.
Siden fandt hun sin indiske guru, Gurumayi Chidvilasananda
og det medførte, at hun stiftede et Siddha Yoga
center i Danmark. I ti år var Henriette Zobel daglig
leder i Skandinavien og passionen for Indien er stadig
uformindsket.

En ny fase
Henriette blev skilt for tre år siden og har i lidt over et år
været kæreste med Henning Daverne.
Henning er uddannet meditationslærer i Indien og afholder
meditations- og selvudviklingskurser gennem
Lotus Heart Academy.
Forholdet til Henning har for Henriette været indledningen
til en ny fase i hendes personlige udvikling.
Jeg er så taknemmelig for, at jeg har mødt en mand, der
er mindst ligeså vild med Indien, som jeg er og faktisk
ved meget mere om indisk kultur end jeg gør. Han beskæftiger sig meget med ”psykospiritualitet”, som for mig
er mere avanceret og dybdepsykologisk, end det jeg har
været vant til gennem Siddha Yoga. Meditation er fantastisk
godt og et rigtigt godt redskab, men jeg har erfaret,
at det ikke altid er nok, i hvert fald ikke for mig.

Jeg lever et liv i øjeblikket, hvor jeg har konstante deadlines
og praktisk talt hele tiden skal yde mit bedste. Meditation
giver ro og du kan få dejlige bevidstheds udvidende
oplevelser. Men hvordan får du integreret roen i en
stresset hverdag? Hvordan kan du bevare det indre rum
selvom der ofte er tumult i det ydre rum? Derfor er det
meget spændende at lære mere om det, vi næsten aldrig
tør tale om, vore huller og skyggesider. Hvad er det, vi
løber fra hele tiden? Hvad med vores skyggesider, som
vi alle har? Alle bruger enorm meget energi på at skjule
for andre og ikke mindst os selv? Hvis vi ikke følte
tomhed, og oplevede alle de huller og udækkede behov,
ville reklamebranchen ikke overleve længe. Vi har en
ide om, at vi skal være perfekte altid, men det er vi jo
ikke! Det, at vi bliver klar over, at vi ikke er perfekte,
og så faktisk konfronterer og gør plads til det uperfekte,
gør at man bliver bedre i stand til at tackle livets små og
store problemer.”

Jeg har behov for noget mere end den daglige meditation.
Jeg har behov for at forstå mine mange personligheds
lag og adfærds mønstre. Det er faktisk først nu, at
jeg virkelig begynder at se mit virkelige jeg og erkende
samt acceptere, at jeg har uendeligt mange facetter på
godt og ondt. Jeg kan takke Henning for denne proces,
netop fordi han har så meget indre rum at han kan ”holde
mig” når det bliver svært og gør ondt. Det er meget
dejligt og inspirerende at have den tillid til hinanden og
turde vokse og rejse sammen på denne vej, selvom vi
ikke er perfekte hele tiden”.

Sjælen er den oprindelige
spirituelle kerne.
Netop det at bo i et overflodssamfund som Danmark og
alligevel være et åndeligt væsen, optager også
Henning Daverne.
”Ifølge yogisk tradition har vi alle en udødelig kerne.
Denne kerne eksisterede inden vi blev inkarneret
i vores krop. Den er til stede nu, mens vi lever i
vores fysiske krop og vil være til stede, når vi
forlader kroppen. Det er en dyb del af os selv,
som vi oftest ikke er bevidst om det i hverdagen.
Vi bruger i stedet al vor opmærksomhed på ydre ting.
Vi ønsker at undgå smerte og opnå glæde.
Vi har måske værdier som kærlighed, sundhed og
nærvær m.v., men ender ofte med at bruge al vor tid
og opmærksomhed på bare at overleve og dække vores
grundlæggende behov for husly, mad, job, penge,
partner og social omgangskreds m.m.
Vi taler med andre mennesker, som betyder noget
for os i vores liv, men vi taler sjældent om det, der
virkelig betyder noget dybt for os. De ting, vi har som
dybe værdier i vores hjerte, er for tit forskellige fra de
mål, vi praktisk arbejder hen imod og inkluderer i vores
kalender til hverdag.

Hvis man er en smule sensitiv
overfor spirituel energi og sidder ved siden af en yogi,
som min guru, bliver man fuld af styrke og glæde, alene
ved den empatiske samklang med hans nærvær. Disse
evner har denne gamle guru opnået ved at investere sin
tid og opmærksomhed anderledes end os, ved at være i
bevidst kontakt med sin dybe udødelige kerne hele tiden.
Han har lært mig at se den spirituelle gnist i hver
eneste sjæl.”

Henriette Zobel er vant til at folk har en mening om
hende. Men hun er ikke bange for at stå ved sin åndelighed.
Hun ser ikke noget modsætningsforhold imellem kristendom
og østens mystik.
Jeg er vokset op med kristendommen som religion, og
jeg er stadig kristen, selvom jeg interesserer mig for
mange forskellige filosofier og trosretninger. Jeg har
et sted inde i mig, hvor jeg ved Jesus altid er. Jeg kan
besøge ham når som helst og hvor som helst. Han står
med åbne arme og har altid tid til mig, hvis ellers jeg
har tid! Min guds opfattelse er, at Gud er i alt og os alle
uanset hudfarve, grænser og religion. Vi er alle lavet af
det samme guddommelige stof. Men vi har potentiale til
både det gode og det onde. Det er i mine øjne alt afgørende,
om du er vokset op i kærlighed og overskud eller
i had og desperation. Det er derfor, at vi i den vestlige
verden har et enormt ansvar for de fattige landes udvikling.
Men det er jo en hel anden historie

Guruen er ludfattig og 87 år gammel
Henning fortsætter.
Jeg synes, at Østen og Vesten har mange ting at lære
hinanden. Jeg har rejst meget i Indien og kender meget
til deres spiritualitet.
Det har givet mig enorm respekt for Østens spiritualitet,
men min erfaring viser mig, at man ikke kan omplante
den i vesten uden at ændre dens udtryk, så den passer til
vores mentalitet og livsstil her i vesten. Der er for lang
afstand fra meditationsmåttens ro til hverdagens jag.
Spiritualitet skal efter min mening kunne integreres i
hverdagen for at komme til sin virkelige ret. Det er det,
jeg underviser i idag fortæller Henning Daverne.
”Min guru er 89 år. Han er ludfattig, men præsidenten i
Indien bøjer sig alligevel for ham. Det spirituelle bliver
æret i Østen, i modsætning til Vesten, hvor det er blevet meget undervurderet. Min kontakt til min guru kom igennem
min interesse for kampkunst, som jeg startede med som
13 årig. I min kampstils historie fortælles det, at kampkunsten startede i indien. For mig var det at komme
til indien en søgen efter de tidlige spirituelle rødder i
kampkunsten.

Vi lever som konger
I forhold til inderne i fx det fattige område, som Henriette
og jeg besøgte tidligere i år, er der få mennesker
i Danmark, der ikke lever som konger. Vi har mad og
logi, og vi har så mange behov tilfredsstillet i forhold
til dem. Det materielle er ikke forkert, det er bare ikke
nok. Selve ønsket efter mere kan være sundt, men hvis vi
udelukkende ønsker mere materielt, flere penge, større
biler, mere anerkendelse m.v., så strander vi i vores egen
overflade, og det er skruen uden ende, for hvornår har vi
egentlig nok?
Det vi har brug for er måske mere mening, større dybde,
mere kærlighed samt større nærvær. Denne længsel
kan ikke tilfredsstilles af noget materielt. Jo mere vores
opmærksomhed alene er knyttet til vort ydre, des mere
tom bliver vi indeni. Midtvejskrisen er, at man har løbet
efter alle disse ydre ting og glemt sig selv på vejen, så
føler mennesket sig tom og hul indeni. Man mangler jo
bogstavelig talt sin kerne. Jo mere du er i kontakt med
din dybe kerne af oprindelig helhed, jo mere fuld af substans
bliver du inden i. Man kan ikke sige, at det er enten
spirituelt eller materialistisk. Det er to sider af samme
mønt. ”same in kind, different in degree”, som en berømt
indisk helgen udtrykte det. Man skal have begge
dele med i livet, ellers er der ikke balance. Spirituelt betyder
mere hel.

Vi er alle på en rejse dikteret af sjælen
Det drejer sig om at finde ud, af hvordan man får kontakt
til de indre resourcer i kernen. Vi har masser viden om
og forståelse for, hvordan vi skal arbejde koncentreret i
den ydre verden for at opnå materiel succes, men glemmer
at der kræves en tilsvarende indsats, for at få succes
i den indre verden. Det nytter ikke noget kun at læse om
det i en bog. Det er ligesom en kogebog, du bliver ikke
mæt af at læse den. Det nytter ikke med teori alene, vi
har behov for den direkte erfaring af vores spirituelle
kerne, og den kan du få igennem en spirituel praksis
som fx meditation. Men meditation alene er ikke nok
til at få det integreret i hverdagen. Når vi ikke oplever
vores kerne i hverdagen, er det fordi vores personlighed
skygger for udsynet. Der er altså brug for at opdage
på hvilke måder vores personlighed til tider blokerer
for vores sjæls lys. Her er psykologisk arbejde og selv
indsigt nødvendigt for at slippe gamle mønstre, der har
udtjent deres værnepligt. Den evolutionære udfordring
ligger måske ikke i at komme i himlen, men i at få himlen
ned på jorden. At heale splittet imellem spiritualitet
og materialisme, ved at få det spirituelle ind i vores liv,
krop og hverdag her på jorden. Jeg fordømmer slet ikke
materialismen, jeg er jo materialist selv.”

Vi synes det er vigtigt at hjælpe andre.
Henriette afslutter interviewet med disse ord. ”Det er
skønt og meningsfyldt, når vi som par kan forene vores
fælles interesse for spiritualitet og Indien ved at hjælpe
andre. Som når vi holder foredrag i ”Livets hus” i Hørsholm
om vores fælles tur til Indien, og der igennem samler
ind til jantaseva.dk, som laver nødhjælps arbejde i det
fattigste Indien. Henning er formand for Janta seva, der
blev stiftet i 1997 af en gruppe danskere under en rejse
til Chitrakoot i Indien. I området var vandstanden faldet
drastisk igennem længere tid og vandmangel truede de
afgrøder, som er det eneste livsgrundlag for en række
familier. I stedet for at fortsætte den planlagte ferie, donerede
de en vandboring og en dyb brønd til bønderne
i det ramte område og reddede dem dermed. Det var
starten på janta seva.. Alle individer har deres helt egen
mission, men vi skal også være opmærksomme på, at vi
kan hjælpe helt uden at sige noget, alene kvaliteten af
vores autentiske nærvær kan være den største gave.”
Links
Læs mere om Henriette Zobels Pureheart på
www.pureheart.dk
Læs mere om Henning Davernes kurser på
www.lotusheart.dk ….meditation og selvudvikling